1. Hvem er omfattet af betingelserne.
Nærværende brugerbetingelser gælder for dig som bruger, enten personligt, eller hvis du repræsenterer en virksomhed eller andet fællesskab, den pågældende virksomhed eller fællesskab (”Dig”).
2. Beskrivelse af platformen.
Platformens formål er at fungere som bindeled mellem influenter og virksomheder, herunder ved at:
- assistere Dig med at indsamle information vedrørende annoncører/influenter, som er tilgængelige på platformen,
- give Dig mulighed for at uploade informationer om dig selv og til at reagere/svare på annoncører/influenters efterspørgsler,
- gennemgå kampagneinitiativer,
- facilitere kommunikationen mellem annoncører og influenter med det formål, at en aftale kan indgås,
- facilitere betalingen fra Virksomheden til influenten i henhold til den mellem influenten og virksomheden indgåede aftale.
BetterHype ApS er alene formidler, og er ikke part i de aftaler, som indgås mellem influenten og annoncøren/virksomheden.
3. Generelle betingelser
Nærværende brugerbetingelser vil give adgang til
- BetterHype’s website http://www.betterhype.com
- BetterHype’s online platform, som sørger for at matche influenter og annoncører/virksomheder
- Alle øvrige services, som BetterHype måtte tilbyde på sin web-adresse Ved at benytte platformen accepterer du at være bundet af nærværende brugerbetingelser. Såfremt du tilgår platformen på vegne af en anden eller en virksomhed indestår du for at have den fornødne bemyndigelse til at lade vedkommende eller virksomheden binde af nærværende brugerbetingelser.
4. Definitioner
Influent:
en person eller virksomhed, som tilbyder at markedsføre en virksomheds produkt på sociale medier, herunder bloggere.
Dig/du:
en person, virksomhed eller forening, som besøger eller på anden måde benytter platformen.
Virksomheder/annoncører:
personer eller virksomheder, som søger influenter til at markedsføre et eller flere produkter på de sociale medier
5. Begyndelsestidspunkt
Nærværende brugerbetingelser er gældende fra (i) tidspunktet for oprettelse af en influentkonto og/eller virksomhedskonto eller fra (ii) det tidspunkt, hvor nærværende vilkår på anden vis er accepteret.
6. Brug og ændringer
Det er en forudsætning for brugen af platformen, at du er fyldt 18 år. Såfremt du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du tilgå platformen med dine forældres/værges accept, således at dine forældre/værge indestår for din brug af platformen, herunder overholdelse af nærværende vilkår (brugerbetingelser) og eventuelle andre aftaler indgået med BetterHype ApS.
Såfremt du repræsenterer tredjemand, herunder en virksomhed eller forening, indestår du får at have den fornødne bemyndigelse til at binde tredjemand. Du er forpligtet til at overholde vilkårene i nærværende brugerbetingelser. Alle informationer afgivet af Dig på platformen skal være korrekte, præcise og udtømmende. For at få adgang til platformen er du forpligtet til at oprette en konto med brugernavn og password (User ID). User ID er personligt og må ikke videregives til tredjemand. Du må ikke indsamle og videregive personlige oplysninger på andre brugere, herunder andre brugernavne. Ved misbrug vil BetterHype ApS være berettiget til at nægte dig adgang til din konto. BetterHype ApS forbeholder sig - til enhver tid - retten til at ændre nærværende brugerbetingelser ved at give Dig meddelelse herom via den af Dig opgivne e-mailadresse. Såfremt du efter en sådan meddelelse er kommet frem til Dig, fortsætter brugen af platformen vil du være bundet af ændringen. BetterHype ApS forbeholder sig retten til at ændre indholdet på platformen, herunder informationer, pris, features, profiler, kampagner mv. uden at give Dig nærmere meddelelse herom. Det er dit eget ansvar at holde dig opdateret om ændringer i vilkårene og burgerbetingelserne. BetterHype ApS forbeholder sig retten til - til enhver tid og diskretionært - at nægte dig adgang til platformen. BetterHype forbeholder sig retten til at ændre platformen samt disse brugerbetingelser ved at give Dig meddelelse herom.
7. Konti
Du er forpligtet til at oprette en konto for at få adgang til platformen.
Hver konto, brugernavn og password er personlige, og du er derfor ikke berettiget til at give tredjemand adgang hertil.
Ved oprettelse af en konto, vil du være forpligtet til at give visse oplysninger, herunder personlige oplysninger om dig selv.
Du samtykker herefter i, at samtlige af de af Dig afgivne oplysninger er korrekte, og at du vil sikre, at BetterHype ApS til stadighed er opdateret med korrekte oplysninger. Oplysningerne vil blive opbevaret i henhold til Persondataloven samt nærværende aftales pkt. 11.
8. Adgang/tilgængelighed
Anvendelse af platformen må kun bruges til lovlige formål og kun i overensstemmelse med brugerbetingelserne eller øvrige gældende aftaler.
Medmindre andet er anført, er alt indhold, data og anden information, som er gjort tilgængelig på platformen ejet af BetterHype ApS, annoncørerne eller influenterne.
9. Ophævelse og opsigelse.
Services leveret af platformen kan opsiges med 14 dages varsel. Opsigelse skal ske skriftligt.
I tilfælde af væsentlig misligholdelse kan ophævelse ske.
10. Ejerskab og immaterielle rettigheder
BetterHype ApS bevarer enhver rettighed, herunder - men ikke begrænset til - immaterielle rettigheder til teknologien og eventuelle tilføjelser, forbedringer, opdateringer og ændringer heraf.
Som influent og/eller annoncør opnår du ikke ejerskab i eller til teknologien, og du få ingen licens eller anden ret til at bruge teknologien, bortset fra din ret til adgang til platformen og indholdet i henhold til nærværende brugerbetingelser. BetterHype-navnet, logoet og alle produkt- og servicenavne, der er knyttet til platformen mv., er varemærker tilhørende BetterHype.
11. Erstatningsansvar og begrænsning af ansvar
BetterHype ApS er ikke ansvarlig for erstatningspådragende adfærd mellem annoncøren/virksomheden og influenten.
Ved brug af platformen er BetterHype ApS ikke ansvarlig for indirekte tab og ethvert ansvar er begrænset til DKK 50.000,00.
Dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar regulerer brugen af nærværende platform.
12. Persondata
BetterHype ApS opbevarer enhver personlig oplysning i henhold til de til enhver tid gældende regler, herunder Persondataloven.
BetterHype ApS er berettiget til at indsamle og analysere ikke-personligt identificerbare data og/eller oplysninger som følge af din adgang til og brug af platformen. Sådan data vil udelukkende være ejet af BetterHype ApS og kan anvendes af BetterHype ApS til ethvert lovligt forretningsformål under forudsætning af, at data/oplysningerne ikke kan identificere Dig eller nogen anden enhed eller fysisk person.
13. Særligt for Annoncører
Platformen giver adgang til at se profiler på de influenter, som er registreret på platformen, og som har givet adgang til at se deres profil. Hvis der ønskes etableret en forretningsmæssig relation til en Influent gennem platformen, er man forpligtet til separat at indgå aftale med influenten vilkår og betingelser, som nærmere aftales med influent.
BetterHype ApS er ikke aftalepart i nogen aftale mellem influent og annoncør/virksomhed og bærer i intet tilfælde noget ansvar for indholdet af en mellem influent og annoncør/virksomhed indgået aftale.
Enhver aftale indgået mellem influent og annoncør/virksomhed må ikke stride mod indholdet af nærværende brugerbetingelser og må ikke have et sådant indhold, at formålet med anvendelsen af platformen søges omgået, herunder i relation til BetterHype ApS’s berettigede kommercielle interesser og forretningsgrundlag i forbindelse med anvendelse af platformen. Indgåelse af aftale med en influent gennem platformen udløser en betaling til BetterHype ApS svarende til en andel det beløb, som betales influenten for at udføre en given opgave.
Ved indgåelse af aftale med en influent gennem platformen er annoncøren/virksomheden forpligtet til at betale 8 % af influentens samlede honorar til BetterHype ApS, hvilket kan illustreres med følgende regneeksempel:
Samlet influenthonorar: | DKK 100,00 |
BetterHype ApS fee + 15%: | DKK 15,00 |
Samlet beløb til afregning: | DKK 115,00 |
En influent er skal altid være berettiget til en minimumsbetaling på DKK 100,00 uanset antallet af følgere, som influenten måtte have.
Såfremt en aftale indgået med en influent gennem denne platform, opsiges, ophæves eller i øvrigt annulleres med en juridisk saglig begrundelse vil BetterHype ApS ikke være berettiget til nogen betaling forudsat, at ophøret finder sted, inden influenten har leveret sit arbejde.
Såfremt influenten ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til den indgåede aftale, er BetterHype ApS fortsat berettiget til at modtage sit fulde vederlag i henhold til nærværende brugerbetingelser. Senest 14 dage efter betalingens gennemførsel skal afregning overfor BetterHype ApS have fundet sted. En aftale mellem influent og annoncør/virksomhed kan f.eks. indeholde:
- en beskrivelse af den service, som influenten skal levere
- betalingsvilkår
- rettigheder over det af influenten udarbejdede, herunder data og andre oplysninger, som influenten har indsamlet til brug for opfyldelse af sin forpligtelse over for annoncør/virksomhed
- øvrige betingelser og vilkår, som nærmere regulerer forholdet, herunder fortrolighed, ejendomsret til immaterielle rettigheder, mv.
Ved indgåelse af en sådan aftale er det alene influenten og annoncøren/virksomheden, som er forpligtede, og BetterHype ApS har intet ansvar i så henseende.
BetterHype ApS sørger alene for formidling af kontakten mellem influenten og annoncøren/ virksomheden og håndtering af betalingen gennem Stripe. Annoncøren/virksomheden bevarer alle rettigheder, herunder immaterielle rettigheder til al data, information og andet indhold, herunder tekst, filer, billeder, grafik information, lyd mv., som er leveret af denne.
Klausuler
Ved ophør af samarbejdet mellem BetterHype og annoncør/virksomheden, herunder ved ophør af anvendelse af platformen, hvor annoncør/virksomhed ikke længere har en konto på platformen eller kontoen er inaktiv, er annoncør/virksomheden forpligtet til ikke i en periode på 6 måneder fra ophøret at kontakte eller indgå aftale med nogen influent, som annoncøren/virksomheden er eller har været i kontakt med ved dennes brug af platformen.
Såfremt du repræsenterer en virksomhed, er denne klausul gældende for alle virksomhedens ansatte, samt personer/virksomheder, som virksomheden har antaget som agent eller lignende.
14. Særligt for influenter
Platformen giver adgang til se profiler på de annoncører/virksomheder, som er registreret på platformen, herunder se, hvilke produkter, som annoncøren/virksomheden søger influenter til.
Influenten indestår for at være den retmæssige ejer til indholdet på dennes profil samt andet indhold, som influenten henviser til eller som på anden vis fremgår af platformen.
Såfremt influenten gennem brug af platformen indgår aftale med en annoncør/virksomhed, er parterne forpligtet til at indgå en særskilt aftale, som nærmere regulerer dette aftaleforhold, herunder betaling for influentens arbejde.
Enhver betaling, som influenten er berettiget til i henhold til den mellem parterne indgåede aftale, er BetterHype ApS uvedkommende.
Influenten er forpligtet til ikke at give oplysninger om annoncøren/virksomheden og/eller platformen videre til tredjemand, medmindre der er tale om oplysninger, somme allerede er offentlig tilgængelige.
15. For annoncører/virksomheder og influenter. Betalingsløsningen.
Platformen betjenes af en Stripe-løsning. Det betyder, at:
- Annoncør/virksomhed registrerer sit betalingskort
- Influenten afgiver fornødne oplysninger til at registrere en Stripe account på vegne af influenten
- Når en anmodning godkendes af annoncør/virksomhed, gennemføres en transaktion til BetterHypes Stripe-konto
- Når en opgave godkendes af annoncør/virksomhed, overføres influentens andel til dennes Stripe-konto.
- Efter 14 dage eller ved aktivering af ‘udbetal nu’ mod et fee (8 %), sker udbetaling til den tilknyttede bankkonto.
Til illustration af afregningsmodellen overfor influenten kan følgende regneeksempel anføres:
Influentkonto: | DKK 155,00 |
BetterHype servicegebyr - DKK 55: | DKK -55,00 |
BetterHype udbetalignsfee – 10 % | DKK -10,00 |
Total til udbetaling: | DKK 90,00 |
16. Lovvalg og værneting
Enhver tvist som måtte udspringe af brugen nærværende brugerbetingelser eller anden tvist mellem annoncør/virksomhed og BetterHype ApS eller influent og BetterHype ApS er underlagt dansk ret, og kan alene indbringes for de almindelige danske domstole.
17. Kommunikation til brugere
Ved oprettelse af en profil på BetterHype accepterer du samtidig, at du som bruger vil modtage email og push notifikationer. Beskederne indeholder relevant information angående BetterHype ApS, vores produkter, nyheder og services. Disse beskeder er med til at sikre, at du som bruger altid har den nyeste information om platformen.
Du kan opt out og stoppe modtagelsen af push notifikationer fra din telefons indstillinger. Du har også mulighed for at opt out og stoppe modtagelsen af emails ved at unsubscribe via linket du finder i bunden af de modtagne emails.
BetterHype ApS – august 2018.